VD5 er fremstillet i plast og har kapacitet på op til 7 l. Samtidig er konstruktionen meget enkel, helt fri for skrøbelig mekanik og kræver derfor minimal vedligeholdelse. Beholderen klikkes fast på foderrøret og låses med 2 klemmer uden brug af værktøj.
Volumendosereren er konstrueret med en drejelig og asymetrisk tragt, som kan placeres i to positioner. Den asymmetriske udformning modvirker brodannelse i udløbet. Endvidere er udløbet forberedt til Ø75 mm nedløbsrør.
Indvendig rengøring foretages let igennem det store renselåg eller gennem den aftagelige tragt.
VD5`s gennemsigtige beholder og synlige skalainddeling gør det let at kontrollere den aktuelle indstilling og giver dermed hurtigt overblik over fodringsstatus i stalden. Indstillingen af volumen justeres let og hurtigt med et justerbånd som skubbes op og ned.
VD5-beholderen holdes lukket af en kugle i bunden af udløbstragten, og foderet frigives stille og roligt når kuglen trækkes opad. Dette sker uden risiko for brodannelse.
VD5 kan tilkobles automatisk eller manuelt foderudløsersystem.